Jens gift Lisbeth LAURITSDATTER ca 1635. Lisbeth (dotter till Laurs LAURSEN och Karen JENSDATTER, dotter till Laurids LAURIDSEN och Karen JENSDATTER) föddes den 22 Apr 1578 i Ø.Brønderslev sogn, Hjørring amt, Danmark; dog i Aggersborg sogn, Øster Han herred, Hjørring amt, Danmark. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Noteringar:

Lisbeth Laursdatter blev enke i 1652, og hun flyttede kort efter til Clausholm i Hellevad sogn. Den 28/6 1655 blev hun og hendes børn stævnet af jomfru Dorthe Urne i Viborg for 233 sletdaler, som hendes mand fra 1650 skyldte jomfru Urnes moder, fru margrethe Marsvin, der havde ejet en del gods i Vendsyssel, bla. Knudseje i Skæve, som Jens Nielsen havde været foged over (Jerslev hds. tingb.).
Ved samme tid ægtede Lisbeth Jørgen Jensen Brørup, født o.1602, død september 1660, som fra 1625 havde været præst i Aggersborg, og som fra 1655 var enkemand. Han havde, før han kom til Aggersborg, været kapellan i Hammer, og Lisbeth har vel kendt ham fra den tid.
Efter hr. Jørgens død blev Lisbeth boende i præstegården; men i høsten 1660 blev hun uvenner med den ny præst Henrik Pedersen Kampmanns søster Ide, der holdt hus for ham, og hun flyttede så tilbage til Lyngdrup med sine to døtre Berethe og Sofie, og de fik ophold hos svigersønnen Christen Ibsen i Mellergård.
13/6 1665 blev hun stævnet for gæld af købmand Harding Pedersen i Aalborg, og det gentog sig 19/7 1666, da Harding ville gøre udlæg hos hende; men vurderingsmændene, Oluf Eriksen på Kraghedegård, der havde været gift med hendes søster Anne Lauridsdatter, og Jens Hansen i Aagaard kunne ikke finde andet af værdi hos hende end et fransk klæde og et skab, som harding i forvejen havde udlæg i, og som stod i Aggersborg Præstegård.
Lisbeth tilbød så at betale sin pension for et år, 30 daler, som hr. Kampmann skulle erlægge (tingbogen).
11/10 1666 blev hun derefter stævnet af hr. Henrik Kampmann for den bekostning, han havde haft på hende, hendes døtre Birgitte og Sofie og hendes folk fra fastelavn og til september 1661, så Harding har vel ladet skabet hente forinden (tgb).

Källa: Pollyjo



Lisbeth Laursdatter blev enke i 1652, og hun flyttede kort efter til Clausholm i Hellevad sogn. Den 28/6 1655 blev hun og hendes børn stævnet af jomfru Dorthe Urne i Viborg for 233 sletdaler, som hendes mand fra 1650 skyldte jomfru Urnes moder, fru margrethe Marsvin, der havde ejet en del gods i Vendsyssel, bla. Knudseje i Skæve, som Jens Nielsen havde været foged over (Jerslev hds. tingb.).

Ved samme tid ægtede Lisbeth Jørgen Jensen Brørup, født o.1602, død september 1660, som fra 1625 havde været præst i Aggersborg, og som fra 1655 var enkemand. Han havde, før han kom til Aggersborg, været kapellan i Hammer, og Lisbeth har vel kendt ham fra den tid.

Efter hr. Jørgens død blev Lisbeth boende i præstegården; men i høsten 1660 blev hun uvenner med den ny præst Henrik

Pedersen Kampmanns søster Ide, der holdt hus for ham, og hun flyttede så tilbage til Lyngdrup med sine to døtre Berethe og Sofie, og de fik ophold hos svigersønnen Christen Ibsen i Mellergård.

13/6 1665 blev hun stævnet for gæld af købmand Harding Pedersen i Aalborg, og det gentog sig 19/7 1666, da Harding ville gøre udlæg hos hende; men vurderingsmændene, Oluf

Eriksen på Kraghedegård, der havde været gift med hendes søster Anne Lauridsdatter, og Jens Hansen i Aagaard kunne ikke finde andet af værdi hos hende end et fransk klæde og et skab, som harding i forvejen havde udlæg i, og som stod i Aggersborg Præstegård.

Lisbeth tilbød så at betale sin pension for et år, 30 daler, som hr. Kampmann skulle erlægge (tingbogen).
11/10 1666 blev hun derefter stævnet af hr. Henrik Kampmann for den bekostning, han havde haft på hende, hendes døtre

Birgitte og Sofie og hendes folk fra fastelavn og til september 1661, så Harding har vel ladet skabet hente forinden (tgb).

Bostad: Lyngdrup Mellergård, Horsens sogn, Ålborg amt

---

Källa: Pollyjo

Noteringar:

Laurids Lauridsen overtog den ene halvgård af V.Hebbelstrup efter sin svigerfar Jens Pedersen. Han står som ejer af den 1614, og han var gift med Jens Pedersens og Kirsten Hansdatter Mørks datter Karen, som anden gang ægtede Hr. Christen Pedersen i Ulsted, død før 1640, og som døde i Hellevad Præstegard 1645 hos sin datter Maren, som var gift med præsten Chr. Gertsen Kobberup der.

Karen Jensdatter ejede V.Hebelstrup efter sin mands død i 1621, og også medens han levede forestod hun vist deres forretningsvæsen, thi 1612 ses hun at have leveret store kvanta korn og flæsk til en Aalborg-købmand. 1631 sagsøgtes hun af flere af sine børn og deres værger for 11 års oppebørsel af gården. Hun brugte dog ikke selv gården, der var bortfæstet til Jens Sørensen og Anders Thomsen (Skræder), af hvilke den sidstnævnte allerede boede her i 1624. De blev begge efter forudgående herredstingsdom af 1635 udvist af gården 2. juni, antagelig for restancer, hvorefter Anders Thomsen indankede sagen for Landstinget; men 9.november samme år indgik Karen Jensdatters svigersønner Morten Nielsen Kjærulf i Nørre Ravnstrup og Jens Nielsen i Lyngdrup [Horsens sogn i Kjær herred] forlig med Anders Thomsen på deres egne, deres hustruers og deres svigermoders vegne.

Gården synes herefter stadig at have haft 2 brugere, og 1650 nævnes Poul Jensen og enken Jytte Laursdatter som sådanne; hun var vel enke efter Anders Thomsen Skræder. Poul Jensen er utvivlsomt ham, der i tingbogen 6.september 1655 kaldes Poul Thomsen, og hvis hustru Margrethe Thomasdatter blev overfaldet af Niels Mørk i den anden V.Hebelstrupgård.

Efter præsteenken Karen Jensdatter, død 1645, opstod der nogle meget indviklede ejerforhold vedrørende halvgården V.Hebelstrup, idet hendes børn med Hr. Laurids hver især fik parter af bondeskylden i den.

27.juni 1650 skødede 3 af Karen Jensdatters søn Oluf Laursen (ane 190) i Stadegaards arvinger, nemlig kapellanen i Vraa David Jensen v.Bergen, gift med Anne Olufsdatter; Laust Olufsen i Stade og Jens Olufsen i Østeraa i Serreslev deres arveparter i V.Hebelstrup og huset Hulhøj til deres medarving, præsten i Rubjerg Jakob Christensen Vordingborg, gift med Maren Olufsdatter. Parterne var på henholdsvis 31/2, 7 og 7 skæpper hartkorn bondeskyld, og den part af gården, som Oluf laursens arvinger i alt havde fået (en broderlod), var på 241/2 skæppe hartkorn eller 2 tdr., 1/2 skæppe hartkorn, thi foruden de her nævnte søskende var der endnu en søster Karen Olufsdatter, gift med Mads Nielsen i V.Hebelstrup (ane 94-95).

Ved skiftet efter Karen Jensdatter 1645 tilfaldt der Hr. Laurids Lauridsen den Yngres (død 1629) 3 børn: Laurids Lauridsen, der 1654 blev præst i Jelstrup-Lyngby, 12 skæpper hartkorn bondeskyld i V.Hebelstrup; 5 skæpper tilfaldt hans søster Karen, der var ugift i Ø.Brønderslev præstegaard (død 1709), og 6 skæpper tilfaldt deres søster Joahnne, gift med Peder Andersen Randers, præst i Ø.Brønderslev, hvis efterkommere kaldte sig Brøndlund. Endvidere var 12 skæpper hartkortn tilfaldet arvingerne efter Karen Jensdatters datter Lisbet, der var gift med Anders Mortensen Kjærulf i Store Nejsum i Skæve, og som døde før 1632. Disse arvinger var Morten Andersen Kjærulf i Nørgaard i Hollensted og Mette Andersdatter Kjærulf, gift med Oluf Eriksen i Kraghedegaard i Ørum i dennes andet ægteskab. Heraf fik Morten Kjærulf 8 skæpper og Mette Kjærulf 4 skæpper. Og endelig havde Karen Jensdatters datter Anne Laursdatter, gift med Morten Nielsen Kjærulf i Nørre Ravnstrup arvet en part, antagelig 12 skæpper hartkorn.

Karen Jensdatters øvrige 3 døtre: Maren i Hellevad Præstegaard, Lisbet i Lyngdrup, og Anne? I Kraghedegaard, der i øvrigt vist var død barnløs før moderen, ses ikke at have arvet parter af V.Hebelstrup, men de kan jo være blevet fyldestgjort for arv på anden måde.
I Matriklen 1662 er V.Hebelstrup ansat for hartkorn 7-6-0-0. Herligheden af gården tilhørte Erik Høg til Langholt, og gårdens 2 brugere var Morten Andersen (Kjærulf) og Mads Nielsen. Der kunne sås 5 tdr. rug, 3 tdr. yg, 4 tdr. havre og avles 12 læs hø. Skylden af gården var 11/2 pund (= 41/2 kg) smør, 1 svin og 1/2 kofjerding, hvortil kom bondeskyld 5 tdr. byg.

Det hedder om Morten Kjærulf, at han var "forarmet" og om Mads Nielsen, at han var "øde", men det var jo også lige efter Svenskekrigens udsugelser. (CK5-).

---

Källa: Polyjo

Laurs gift Karen JENSDATTER. Karen dog 1645. [Familjeöversikt] [Familjediagram]