Jens gift Riborg Danielsdatter SKUNCK (DANIELSDATTER BULL SKANCKE) 1640. Riborg (dotter till Daniel RASMUSSEN HALSETH och Maren JENSDATTER (SKANKE)) föddes 1625 i Trondhjem, Sør-Trøndelag, Norge; dog 1696 i Sørvik, Trondenes, Troms. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Noteringar:

Gift 1. gang med Jens Christensen Hveding , d. 1661, 2. gang med Nils Mortensen . Begge ektemennene er blitt aner i denne slektshistorien.

En hypotese er at Hveding-ætten skal være av dansk opprinnelse, men Hveding-ætten kan ikke vise til noen bevis på at det er tilfelle. Det er kun navnelikheten med danske adelsætter en har å holde seg til.

Jens Christensen Hveding er den første vi kjenner med navnet Hveding i vår familie. Han bodde på gården Skotnes i Buksnes herred i Lofoten. Han var fut i Lofoten og Vesterålen fra 1647 til 1671 da han døde. I et dokument til almuen kaller han seg "Melcior Oldelands foged og kongelig norsk fogd". Oldeland til Uggerslev var rentemester i Lofoten fra 1642. I tillegg til å drive inn skatten hadde Jens justis- og politiembede.

Vi vet ikke når Jens ble født. Han ble gift med Riborg Danielsdatter, søster til Christoffer Danielsen som ble sogneprest i Sunndal i 1688. Hennes foreldre var Daniel Rasmussen og Maren Jensdatter. Daniel var borgermester i Trondhjem. Før det hadde han vært fogd i Jemtland.

Källa: http://www.winnem.com/siec/ndanras.htm#1.%20ledd%20Daniel%20Rasmussen

Christen gift Berethe Andersdatter BENKESTOK. Berethe (dotter till Anders JONSON BENKESTOK och Birgitte / Eli PEDERSDATTER GRAN) föddes ca 1595 i Meløy, Nordland, Norge; dog 1660. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Noteringar:

Yrke: Borgermester i Trondheim, Fogd i Salten, Befalingsmann over Lofoten, Foged i Salten, Borgermester i Trondhjem, Borgermester, Borgemester i Trondheim, Skriver i Trondh., sen. Fogd i Jämtland til ca.1625. Borgermester i Trondheim til 1636


Han var skriver i Trondheim før han ble fogd i Jemtland. Der ble han avsatt i 1625/26, flyttet til Trondheim hvor han ble borgermester en tid.

Født ca 1575, gift med Maren Jensdatter Skunck, f. 1582, (datter av Jens Pedersson og Gullog Mogensdatter ) d. 1644. Daniel døde 1638. Første gang jeg har registrert Daniel Rasmussen nevnt i gamle dokumenter, er i forbindelse med en odelssak om gården Åkereng i Jemtland. Daniel var på den tiden fogd i Jemtland, men i denne saken opptrådte han på vegne av en av odelseierne, Mogens Lauritsen Blix, pastor ved domkirken i Trondhjem. Tilstede var også andre odelseiere, Jørgen og Jens Jensson samt Susanna og Maren Jensdatter av Skunckslekten (ikke den samme som Daniel var gift med).

Neste gang Daniel Rasmussen omtales, er i et brev datert 27.04.1626. I brevet ble det anmodet om at Daniel Rasmussen, fordum fogd i Jemtland, måtte få bevilgning om å være "skat- og tyngefri" i Trondhjem, da han var blitt avsatt som fogd alene av den årsak at Hs.Kgl.Maj. hadde forordnet en annen dit, og at han nu var en tilårskommen mann. Antagelig ble han født omkring 1570. Befalingsmann over Trondhjems len, Tage Thott, berettet at Daniel hadde "sig vel udi sin Bestilling forholdet" og at Daniels anmodning måtte innvilges. Avgjørelsen ble at Daniel Rasmussøn, fordum Foged paa Jemteland maa bekomme fri For dringskab der paa Landet at omreise sin Restants at indkræve.

Mens Daniel Rasmussen var fogd i Jemtland, bygslet han i 1622 Anders Pederssons (Skanke) gård i Skede med 4 tønner utsæd i Hackås. Han bygslet også Jørgen Olsens ødegård Bude som "forne Gundhild ænka påbebott". Hans våpen var et bumerke i et skjold.

I skifteprotokollen for Trondhjem, fremgår det at skifte etter Daniel Rasmussen som da var død, ble avholdt 29.11.1638. De gjenlevende var enken Maren Jensdatter med fire sønner og fire døtre. Boets netto var 1800 Rd.

Arent Joensen gullsmed formynder for Rasmus og Hans, Søren Bundsen formynder for Jens og Christopher, hr. Michel Andersen formynder for Riborg og Anne, Mads Christensen formynder for Karen.

Gjengivelse av brevene angående Daniel Rasmussøn's avsettelse som fogd i Jemtland:

"Tage Thott fik Brev, Daniel Rasmussøn anrørendes. C.V.V.G.t. Vider, at eftersom en Mand der udi eders Len, ved Navn Daniel Rasmussøn, os underdanigst supplicando haver ladet andrage, hvorledes han en Tid lang der udi eders Len skal have tjent for Foged, og han nu paa sin Alderdom intet skal have sig med at kunne underholde, med underdanigst Begjering, han en Gaard der udi eders Len, kaldes Halsæt, udi Strinde Fogderi, liggendes, maatte bekomme; da ere vi naadigst tilfreds, at han forne Gaard maa bekomme, saafremt han Bonden, som den nu besidder, godvilligen, den at afstaa kan bevilge, og at det i hans eget Kaar staar, skulle I herom Bonden forstendige, paa det han imod sin Villie ikke skal lade sig overtale, og I hannem da en anden Gaard efter sit Nøie foruden nogen Forurettelse igjen forskaffer, og forne Daniel Rasmussøn ogsaa til nogen Tjeneste der udi Byen eller Lenet, eftersom I Hannem dygtig eragter, beforderlig er. Cum claus. consv. Koldinghuus 23 Marts 1626. T. IV. 529. Afskr. VII. 758."

"Daniel Rasmussøn fik Bevilling at være skat-og tyngefri i Throndhjem. C.V.G.a.v., at eftersom Daniel Rasmussøn, fordum Foged i Jæmteland, underdanigst os haver ladet berette, sig med forne sit Fogderi at være afsat alene af den Aarsag, at høistbete, Hs. Kgl. Maj. en anden did forordnet haver, og ellers af os elskelige Tage Thott til Egede, Befalingsmand over Throndhjems Len, berettes, at han sig vel udi sin Bestilling skal have forholdet, da have vi af vor synderlig Gunst og Naade naadigst undt, bevilget og tilladt og (nu) med dette vort aabne Brev unde, bevilge og tillade, at forne Daniel Rasmussøn maa være fri for al borgerlig Skat og Tynge udi Throndhjem, som han nu bosiddendes er, indtil han til nogen anden Bestilling kan befordres, dog at han eller hans Hustru ingen synderlig borgerlig Handel eller Næring skal foretage at bruge, saafremt han denne vores naadigste Benaadning ikke vil have forbrudt. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 27 April 1626. R. IV. 366. Afskr. VII. 172. (Conc. i Rigsarkivet)."

"Tage Thott fik Brev, Daniel Rasmussøn anrørendes. C.V.V.G.t. Vider, at vi naadigst haver bevilget Daniel Rasmussøn, fordum Foged paa Jæmteland, at maa bekomme fri Fordringskab der paa Landet at omreise sin Restans at indkræve. Kjøbenhavn 27 April 1626. T. IV. Afskr. VII. 770.


Barn:
i Riborg Danielsdtr.
ii Rasmus Danielsen
iii Hans Danielsen
iv Jens Danielsen g. Ermegaard Brughmann, d. 1679
v Christopher Danielsen g. Karen Nilsdtr. Balg
vi Anne Danielsdtr. g. Jens Mogensen Herdal, d. 1661
vii Karen Danielsdtr. g. Fredrik von Offenberg
viii Dorthea Danielsdtr. f. 1617, d. 1666

---

Källa: Skanke-slektens tilknytning til Hveding-ætten
Roger de Robelin, Skanke ätten

Daniel Rasmussen (Rasmussen Halseth)
Norska: Daniel Rasmussen Halseth, Tyska: Daniel Halseth
Birthdate: 1589
Birthplace: Flensburg, Schleswig-Holstein, Germany
Death: 1637 (48)
Trondheim, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway
Begravningsort: Domkirken, Trondheim, S.Trondelag, Norge
Närstående:
Son till Rasmus Christensen Halset
Make till Maren Jensdatter [Skanke] och NN Bull
Fader till Hans Danielsen; Rasmus Danielsen; Dorthea Danielsdatter; Karen Danielsdatter; Riborg Danielsdatter Skancke; Riborg Danielsdatter Skunck; Jens Danielsen Bull; Christopher Danielsen Hoff; Anne Danielsdatter Halseth och ukjent Danielsdatter « mindre
Occupation: Borgermester i Trondheim, Fogd i Salten, Befalingsmann over Lofoten, Foged i Salten, Borgermester i Trondhjem, Borgermester, Borgemester i Trondheim, Skriver i Trondh., sen. Fogd i Jämtland til ca.1625. Borgermester i Trondheim til 1636

Daniel gift Maren JENSDATTER (SKANKE) ca 1615. Maren (dotter till Jens Pedersson SKANKE TILL HOV och Gullov MOGENSDATTER) föddes 1582 i Hackås, Jämtland, Sverige; dog den 4 Maj 1644 i Trondhjem, Sør-Trøndelag, Norge. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Anders gift Birgitte / Eli PEDERSDATTER GRAN. Birgitte föddes den 12 Feb 1569 i Meløy, Nordland, Norge; dog ca 1620 i Meloya, Meløy, Nordland, Norge; begravdes i Meloya, Meløy, Nordland, Norge. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Noteringar:

Länsman 1568 i Hackås, Hov och ägare av halva föräldrahemmanet i Hov, Hackås, Jämtland.

Jöns Persson från Hov, Hackås, dömdes 1566 för så kallat lönskeläger, då han fick ett barn utom äktenskapet; Jöns var gift med Gullov Mogensdotter, som jag bedömer var dotter till prostens kaplan i Oviken, Mogens Jussesson (Måns Jönsson), känd 1553-1556; Jöns sätesgård var det fäderneärvda Hov i Hackås, som till hälften ägdes av hans broder kyrkoherden Georgius Petri i Åkerby, Uppsala stift; år 1577 var Jöns vittne med sitt sigill då Ingrid Torbergsdotter med sin man Per Olssons godkännande sålde en systerdel i Fåker, Näs; Jöns levde 1586, men var död beräknat 1587 i Hov, Hackås.

---

Källa: Björn Espell Frösön
 

Jens gift Gullov MOGENSDATTER 1570. Gullov (dotter till Morgens NN) föddes 1560 i Faxnälden, Näskott, Krokom, Jämtland, Sverige; dog den 7 Dec 1629 i Rödön, Krokom, Jämtland, Sverige. [Familjeöversikt] [Familjediagram]

Noteringar:

Gullov Månsdotter
Norska: Gullov Mogensdotter
Also Known As: "Gullov Mogensdotter", " Gullov Månsdotter", " Gullov Monsdatter"
Birthdate: cirka 1555
Birthplace: Faxnälden, Näskott, Krokom, Jämtland, Sweden
Death: 07 December 1629 (70-78)
Rödön, Krokom, Jämtland, Sweden (Pestsykdom (Plague))
Begravningsort: Krokom, Jämtland, Sweden
Närstående:
Dotter till Mogens NN och nn NN
Hustru till Jens Pedersen [Skanke] och Sogneprest Lauritz Mogensson Blix
Moder till Peder Jensson [Skanke]; Sigrid Jensdatter Schanke; Karen Jensdatter [Skanke]; Gullov Jensdatter [Skanke]; Faste Jensson (Skanche; Elisabet Jensdatter [Skanke]; Maren Jensdatter [Skanke]; Nils Jensen (Skanke), I Östnor och Bleke; Ingeborg Lauritzdatter Blix och Prost Hans Lauritzen Blix « mindre
Occupation: Länsmanshustru i Hackås och sedan prostinna i Rödön, Jämtland., Præstekone, Lensmannshustru i Hackås och sedan prostinna i Rødøn, Jemtland, Prestekone



Död:
Pestsykdom (Plague)